Spiritus-produkter fra Vintre Møller
Midt i det naturskønne Lejre, et af Danmarks ældste lokalsamfund, ligger destilleriet Vintre Møller. Huset holder til i et tidligere bryggeri omgivet af fredede, økologiske marker. Lige ved siden af risler Møllebækken forbi den sidste af fem historiske vandmøller, der siden 1374 har leveret energi til lokal produktion af mel, øl og andre varer. Det er denne arv – og naturen selv – der danner grundlaget for alt, hvad der skabes på destilleriet.
Lokalt forankret og selvforsynende
Destilleriets marker er økologisk dyrkede og under naturbeskyttelse, og både korn og botanicals høstes i nærområdet. Vintre Møller er selvforsynende med både strøm og vand, og både arbejdskraft og råvarer prioriteres lokalt. Alt arbejde udføres med respekt for miljø, biodiversitet og social ansvarlighed – og netop dette engagement har vakt genklang i både Danmark og Europa.
Vintre Møller er støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og anerkendt for sit arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Visionen er klar: at være så bæredygtige som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vandet er DNA’et i alle produkter
Siden istiden har Møllebækken løbet gennem området, og siden 1300-tallet har den givet kraft til møllerne ved Vintre Møller. I dag tappes vandet fra en artesiske brønd, som ligger 10 meter under de økologiske enge. Herfra hentes op til 40.000 liter rent vand – helt uden spor af pesticider, PFAS eller anden forurening – hvilket sikrer, at de færdige produkter er så rene og smagfulde som muligt.
Testamentets Økologiske Gin
Inspireret af Henrik Harpestreng, en dansk læge ved hoffet i 1100-tallet, der brugte botaniske udtræk i sin medicin, er denne gin et moderne testamente over hans arv. Med udgangspunkt i hans værk Liber Herbarum er ginnen udviklet som en klassisk London Dry, hvor enebær og citrus møder urtede og parfumerede noter med et strejf af lakrids.
Vintre Møller Green Meadow Økologisk Vodka
Denne vodka er destilleret på økologisk hvede og tilsat rent vand fra den artesiske brønd ved destilleriet. Det naturlige mineralindhold og den særligt bløde alkohol skaber en silkeblød og smagsrig vodka. Aftapningen sker lokalt med strøm fra solceller, og der benyttes genbrugsmaterialer og økologiske komponenter – fra lukning til emballage.
Geranium Gin
En prisbelønnet gin skabt i mødet mellem passion og videnskab. Geranium Gin er lavet med økologisk duftgeranium og ni andre nøje udvalgte botanicals. Ingredienserne udblødes i 48 timer inden destillation, og det rene vand fra destilleriets brønd tilsættes efterfølgende. Resultatet er en elegant gin med enebær, citrus og en blomstrende aroma, som har vundet priser i hele verden og anerkendes som basen i nogle af verdens bedste cocktails.
Geranium Gin 55° Navy Strength
Når der er brug for ekstra kraft i glasset. Med en alkoholstyrke på 55 % giver denne gin intensitet og dybde til klassikere som Negroni, G&T og Dry Martini. Smagen er balanceret og kompleks – og så er 55° netop den breddegrad, destilleriet ligger på. En gin med karakter og geografisk stolthed.
Old English Gin
Denne gin er lavet på en opskrift fra 1783 og destilleret i Englands ældste pot still. Den serveres i flasker, der oprindeligt blev brugt til champagne, som et nik til fortidens gin-kultur. Old English Gin er blevet kåret som verdens bedste gin og har høstet adskillige guldmedaljer i både Europa, Asien og USA. Perfekt til klassiske cocktails.
Reinheart Rye Whiskey
Skabt af Henrik Hammer og makkere med kærlighed til traditionel rye whiskey. Reinheart er lagret i 6-7 år på “American virgin oak”-fade og tappes som single cask i stærkt begrænsede oplag. De to første vintage-udgivelser – 2014 og 2015 – tæller under 700 flasker tilsammen. I 2023 blev 2015-udgaven hædret med en guldmedalje af The Spirits Business. Læs om Reinheardt Whisky.




























